|
Karneval i Aalborg arbejder sammen med karnevaler
fra Hamborg "Altonale Spaßparade" og "Luton International Canival"
(London) med at udvikle og understøtte mobil karnevalskunst på
europæisk plan. Projektet, som hedder "European Spectacles - Street
Art Development Project" (ESSADP) er støttet af EUs Kulturprogram
2007-2013. Projektet sigter mod at engagere
flere deltagere i de årlige karnevalsarrangementer i Aalborg,
Hamborg og Luton. Både kunstneriske såvel som organisatoriske
erfaringer deles mellem de tre partnere, gennem workshops,
fælles optrædener, besøg og præsentationer.
I fokus står mobil gadekunst af høj kvalitet – ”Public Art”. Inden
for den store kunstneriske bredde i kostumekunst, artisteri,
gadeteater og musik fokuserer projektet på masker, kinetiske
storkostumer og kostumedesign, stylteteater, slagtøj og dans. Det er
altså et bredt spektrum af kunstneriske udtryksformer inden for
gadekunst, der fokuseres på. Projektet løber
over en 2-årig periode (2010-2012) og blev skudt i
gang med en opstartsworkshop i oktober 2009 i Hamborg, hvor de
deltagende var internationalt ansete kostumedesignere, maske- og
styltekunstnere, koreografer og kunstskabende fra de pågældende
partneres miljø såvel som kulturmanagere og lokale aktive. Der blev
udvekslet erfaringer, kunstnerne optrådte for hinanden og frem for
alt gav og fik alle ny inspiration til udvikling af karnevalskunst.
Karnevalskunst er "kultur for alle". En kunstart, som
lever af interaktion og fordrer den interkulturelle dialog og
forståelse på tværs af grænser.
Læs hele projektbeskrivelsen på tysk
|
|

Den tyske karnevalsgruppe Stelzen-Art designer
udformer styltekostumer inspireret af flora, fauna og fantasiens
verden.

Den caribisk inspirerede karnevalsgruppe "Mahogany"
fra London designer storskala kostumer og flåder. |