|
Karnevalets rødder går helt tilbage til 7-800 år f.Kr. Det har fra
tidernes morgen symboliseret afskeden med vinterens mørke, det gamle, urene
og
synderne og velkomsten til foråret, lyset, og det nye liv.
Karneval var oprindeligt en nytårsfest. Det nye år startede før
kristendommens indtog i marts måned. Karneval er frugtbarhedens fest, men
også festen, hvor verden vendes på hovedet, og vante roller byttes rundt. Karnevalet
er en "grænseløs" fest; det kender ingen rumlige grænser og
skelner ikke mellem deltager og tilskuer.
Nytår
Den
største folkefest, der i øvrigt har rødder tilbage i bronzealderen, er
nytårsfesten, der blev afholdt i slutningen af februar. Her fejredes den
nye begyndelse, solens tilbagevenden og det nye liv, der spirede frem om
foråret. I svenske Norrköping er der fundet helleristninger i form af
symboler og billeder, der fortæller historien om disse fester.
Men
festerne bestod ikke udelukkende af nordiske traditioner. Vikingernes
store rejseaktivitet medvirkede til, at der blev hentet inspiration til
frugtbarhedsfesterne fra blandt andet Dionysos-fester i Grækenland og
Iriskultens forårsfester i Egypten. Et mix af forskellige kulturer kom
også til at gøre sig gældende for de spanske karnevaler, der 1000 år
senere hentede inspiration fra Afrika.
Fastelavn
Med kristendommens indtog blev karneval også en kristen fest, og man
begyndte at fejre fastelavn. Ordet fastelavn kommer af det tyske ord "Fastelabend",
der betyder fasteaften - aftenen før faste. Fasten varede 40 dage. Det
svarer til de 40 dage Jesus vandrede i ørkenen uden mad og drikke. Fasteaften holdt man en kæmpe fest; spiste, drak, dansede og
slog sig løs.
Karnevalets betydninger
Ordet karneval opfattes ikke ens af alle. På den
ene side kan ordet føres tilbage til det italienske udtryk Carne vale,
der betyder "farvel til kød". På den anden side kan det føres
tilbage det ægyptiske udtryk Carrus Navalis, der betyder "skibsvogn".
Karneval forstået som "farvel til kød" er en kristen
tolkning af ordet, mens karneval relateret til det ægyptiske ord for
skibsvogn har rødder tilbage til f.Kr.
Carrus Navalis
Karneval i Aalborg forstår ordet karneval som
afledt af udtrykket Carrus Navalis, og tillægger ikke
karneval en kristen betydning. Carrus Navalis - båden, der trækkes
hen over landjorden - kendes helt tilbage til Dionysos-festerne i det antikke
Grækenland og har siden været et væsentligt element i karnevaler over
hele verden (også de, der ligger i februar måned). Skibet symboliserer
forandringen - at menneskene både mentalt og fysisk flytter sig fra et sted
til et andet.
Karneval og fastelavn i dag
Nu om dage er fastelavn børnenes fest, og
karneval de voksnes. Karnevalsfesterne er de største - også i medierne,
mens fastelavn især er en begivenhed, der fejres i børneinstitutioner og
på skoler. Går man imidlertid tilbage til først i 1900-tallet havde
fastelavnsfesten helt andre dimensioner. Indtil 1916 trak man i Aalborg en
båd - carrus navalis - gennem byens gader, mens man spillede musik, og folk
sad i båden eller fulgte den på vej. Denne begivenhed skulle, ligesom carrus
navalis-optoget i dag, proklamere forårets komme.
Selvom ordet karneval har to forskellige oprindelser, smelter den
før-kirkelige, folkelige karnevalsfests ritualer sammen med den kristne
karnevalsfest. Og karneval og fastelavn har også mange lighedspunkter. I
Aalborg er det imidlertid den folkelige, før-kristne karnevalstradition,
der danner baggrund og inspiration for de årlige karnevaler.
|
|
|
