|
I år er temaet Trend, Trans og Tradition.
Dygtige skuespillere, musikere, sangere, modeskabere er trendsættere i en stærkt foranderlig verden, der transformeres fra
landbrugsland, til industrisamfund, til informationssamfund, og snart til drømmesamfundet inden for en til to
livsaldre.
Stjernerne er fikspunkter, og hjælper os gennem "story telling" til at finde rundt i forbrugsjunglen, tænder drømme, sætter dagsordener for snakken omkring spisebordet eller i frikvarteret.
I det moderne folkestyre har Kongehuset udviklet sig til et fælles samlingspunkt er vel nok noget af det mest traditionsrige man kan finde i verden.
På de bonede gulve blandt konger, præsidenter, divaer og megastjerner har en nydelig, høflig engelsk-udseende gentleman - folkets iagttager - haft sin gang og delagtiggjort almindelige dødelige i "Livets gang på hoffet".
Mogens "Mugge" Hansen, Se og Hørs navnkundige hofreporter og drømmeformidler har iscenesat sig selv med høj bowlerføring og formået selv at blive en af de kendte.
Mugge har bidraget med mangt og meget til den danske folkelige kultur. Han har gennem sit arbejde forstået at portrættere det nye og det gamle, traditioner og nye trends; og på alle måder afspejlet folkekulturens mangfoldighed, på godt og ondt.
Ved at krone Mugge vender vi - helt i karnevalets ånd - verden på hovedet, gør alting bagvendt og forandrer det uforanderlige; beskriveren bliver nu selv beskrevet og hyldet.
Når Mugge for en dag skifter bowleren ud med en krone, flytter vi den farverige figur fra iagttagerens rolle ind i centrum af begivenhederne.
Hofreporteren bliver Hoffets Konge.
Det er derfor med stor glæde og taknemmelighed at vi i dag kan krone Kong Karneval 2003
|
|




|