Om Karneval
Karnevals historie, traditioner og arrangementer

Hvad er Karneval?
- Karnevalets rødder

Traditionerne
- Carrus Navalis
- Karnevalstema
- Battle of Carnival
- Karnevalsmasken
- Karnevalsplakaten
- Kong Karneval
- Børnekarneval
- Karnevalsparade
- Fest i Kildeparken

 
 

 

Du er her:  Forside > Om Karneval > Karnevalsparade - Stjerneparade 

Karnevalsparade - Stjerneparade

- Nordeuropas største folkelige karnevalsparade...

Ingen parade, intet karneval! Sådan lyder parolen også i Aalborg, hvor det er "Stjerneparaden", der indleder den store karnevalsdag om lørdagen i uge 21. Hvor paraden dagen forinden er forbeholdt de professionelle grupper, står lørdag i folkets tegn. Alle med lyst kan deltage, og hvert år dukker tusindvis af spontant og farverigt udklædte deltagere op for at være med i festen.

Tre ”parade-arme” fra forskellige bydele bevæger sig mod Honnørkajen og forener det centrale Aalborg i en overflod af samba-rytmer, kulørte kostumer og store smil. Fra Honnørkajen leder Kong Karneval sin absurde horde af undersåtter på 20 - 25.000 udklædte karnevalsdeltagere gennem den indre by og hilser på resten af byens befolkning og gæster, der har taget opstilling langs ruten.

Publikum er her vidner til et fortryllende skue af farvestrålende kostumer og feststemte paradedeltagere - en skøn blanding af spontant udklædte Aalborgensere og mere eller mindre organiserede karnevalsgrupper, der er valfartet til byen fra nær og fjern.

Optoget slutter ved Kildeparken, der i dagens anledning er klædt på til karneval og står klar til at byde op til dans.

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17