Praktisk
Om paraderuter, ofte stillede spørgsmål, overnatning og transport

Karneval
- Paraderuter
- Guide til en sikker    parade
- Kort over      Kildeparken
- FAQ
- Dit første karneval

Battle of Carnival Bands
- Paradekort
- Konkurrenceregler

Børnekarneval
- Paradekort

Carrus Navalis
- Paradekort

Rejse & ophold
- Transport til Aalborg
- Overnatning Aalborg

 
 

 


Du er her: Forside > Praktisk > Dit første karneval

Dit første karneval

Står du foran din første deltagelse i Karneval i Aalborg, så er det her du skal læse videre. Vi giver en kort beskrivelse af de største arrangementer samt en række tips til, hvordan du selv kan være med til at få en uforglemmelig oplevelse.


    
Karneval
Karneval er det største af arrangementerne, og det er her, hvor du for alvor har muligheden for at slå dig løs. Under mottoet "Gaden er scenen - du er gøgleren" er scenen sat til en kæmpemæssig fest med deltageren i centrum, og hvor alle, der har lyst, kan være med. Det er en dag, hvor hverdagens grænser flyttes, og hvor det er tilladt at skeje ud. Karneval er et todelt arrangement med en gigantisk gadeparade  - Stjerneparaden - som er Nordeuropas største folkelige karnevalsparade. Betegnelsen "Stjerneparade" dækker over, at der er opstart fra forskellige steder i udkanten af den indre by. Fra hvert sted går turen mod Østerågade/Ved Stranden, hvor alle optog samles, og Kong Karneval leder her fra optoget mod Kildeparken. I Kildeparken er der kæmpe karnevalsfest, hvor omkring 25.000 mennesker hvert år fester igennem. I Kildeparken er der musik fra flere forskellige scener, tematiserede bar-områder og meget, meget mere.

Battle of Carnival Bands
Battle of Carnival Bands er en stor international karnevalskonkurrence, hvor inviterede grupper dyster om titlen som årets karnevalsgruppe. Paraden og det efterfølgende sceneshow er en fantastisk mulighed for at komme helt tæt på de mange flotte kostumer og for at opleve alverdens karnevalskulturer for fuld udblæsning. Konkurrencen starter med paradeoptræden om fredagen i uge 21 fra Østerågade/Ved Stranden kl. 18.00 og ca. en time senere går den første gruppe på scenen i Kildeparken, hvor hver gruppe opfører hver deres show. Arrangementet er oplagt for hele familien.

Børnekarneval
Børnekarnevalet er børnenes fest. Hvert år deltager op mod 5000 børn og forældre i paraden fra C.W. Obels Plads til Kildeparken. I parken er der linet op til en rigtig karnevalsfest med masser af sjov og ballade, der nok skal tage pusten fra de mindste. Børnekarneval er for drenge og piger i alle aldre.



Hvis du er med som deltager...

* Deltagelse i karnevalsparaden (Stjerneparaden) kræver selvfølgelig en eller anden form for udklædning. Årets tema, der i 2010 er "Mars og Venus", danner rammerne for udklædningen, men det er helt op til dig at udfylde indholdet. Der er ingen censur - KUN fantasien sætter grænser for udklædningen til Karneval i Aalborg!

* Paraden begynder altid lørdag formiddag i uge 21. For at få det hele med, skal du sørge for at møde op på ét af de tre opstartssteder (Nørresundby Torv, Vejgaard Torv eller Haraldslund), hvor der også vil starte en række forskellige musikvogne, der vil fyrer ekstra op under festen.

* Med så mange mennesker i gaderne, skal du være opmærksom på, at der kan være en del ventetid. Specielt ved samlingsstedet kan der gå lang tid, før de sidste ankommer og er klar til at gå videre. Det er dog de færreste, der har noget imod at vente. Hele vejen igennem er der en imponerende stemning, og alle nyder dagen, hvor verden vendes på hovedet.
 

 



Hvis du er med som tilskuer...


*
Som tilskuer til paraden ved fredagens Battle of Carnival Bands og lørdagens store karnevalsparade er der generelt godt udsyn langs størstedelen af ruten. Oftest vil der være bedst mulighed for et godt udsyn omkring Nytorv, Boulevarden og Vesterbro. Der er dog altid mange mennesker langs stort set hele ruten.

* Der er placeret toiletter langs paraderuten: ved Toldbod Plads, Gammel Torv, Borgmesterforvaltningen, Metropol Aalborg og Ansgar Kirke.

* Respektér venligst hegnet om paraderuten. Det er muligt at krydse vejen ved fodgængerfelter.


Leder du efter information om det samlede karnevalsprogram, kan du finde det under Program.

Har du flere ubesvarede spørgsmål, så besøg vores FAQ eller ring til Sekretariatet på tlf. 98 13 72 11


God fornøjelse og vel mødt til Karneval i Aalborg
2010!

 

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17