Om Karneval
   
Hvad er Karneval?
- Karnevalets rødder
Traditionerne
- Carrus Navalis
- Karnevalstema
- Battle of Carnival
- Karnevalsmasken
- Karnevalsplakaten
- Kong Karneval
- Børnekarneval
- Tiggertaffel
- Karnevalsparade
- Fest i Kildeparken
 Arkiv
- Reportager
- Børneplakater 2006
- Steelband 2004
- Regler for plakatkonkurrence

 

Du er her: Forside >Historie > Gamle Karnevalsprogrammer > Børnekarneval 2003

Børnekarneval 2003

Søndag den 18. maj

Karneval i Aalborg er glade for at kunne indbyde små og store børn i alle aldre til en fantastisk fortryllende og farverig dag i Kildeparken, med sjov, samba og magiske kostumer. Vi starter i fuld karnevalsudklædning på C. W. Obels Plads, og følges ad i bedste paradestil til Karnevalspladsen. 

Børnekarneval er meget mere end musikunderholdning fra storescene. Det er sjov og spas og efter paraden rundt gennem Kildeparken kl. 15.00, kan børnene muntre sig med nogle af de mange skæge ting der er rundt i parken. På lille scene er det børn der underholder børn og spilopen er denne dag for de mindste med bl.a. underholdning af Tante Andante.

For de børn der alligevel godt vil klædes ud, kommer forvandlingshulen til undsætning. Her kan børnene blive klædt ud og få lagt den rigtige ansigtsmaling. Men måske møder barnet forvandlingsfeen først, som sørger for at barnet bliver forvandlet til lige det han ønsker. Men selv de voksne kan ved ansigtsmalingsboderne få ansigtet lagt i de rigtige folder.....

Der skal også leges - og det er gammeldags lege fra da oldefar var barn
- eller bare springe ud i fri leg omkring i parken. 

Kom og vær med, og få en STOR oplevelse - selvom du er lille!

Om programmet:

I år har vi igen fået fat på stjernerne fra MGP, der jo blev sidste års store hit med vinderen, Razz, i hovedrollen. I år kommer Top 5 fra MGP 2003, der blev afholdt den 3. maj.

Som noget nyt skal vinderen herfra dyste mod sange fra
hele Europa i et stort internationalt MGP show, der skal afholdes i Danmark i november. Så kom og støt de nye danske stjerneskud - der venter en kanon koncert!


Kom og genhør top 5 fra MGP 2003: Anne med danserne fra Fr.havn Julie og Sophia, B-Boys, Shout, Hjøringenserne Julie og Sofie samt Tue med sine musikere Simon og Sebastian.

Zynergy, der udspringer fra Legoland® Show Academy, havde også kæmpe succes til sidste års Børnekarneval i Aalborg - og siden er det kun gået fremad! De seks unge, energiske performere har netop sendt deres debutplade "This ´n´ That" spækket med nye hits - og ja, det er dem fra reklamerne!

Som en del af Legoland® Show Academy har de en solid baggrund med masser af drama, musik og dans i bagagen, og så har de et gå-på-mod og en energi, der brænder langt ud over scenekanten!

Eleverne fra den professionelle show- og dramaskole, Legoland® Show Academy, har sat et forrygende
show på banen. STARDUST er en musikalsk tidsrejse fra 1920 til 2020 med superenergisk musik med masser
af kendte hits, flotte kostumer, fyrværkeri og seje effekter! En totaloplevelse på scenen, hvor skolens
elever vil fyre den af, det bedste de har lært!

 
På Discoscenen vil Legoland® Show Academy's DJ's mixe den fedeste fest og levere et bragende show med 
opfindsomhed, respekt for musikken og masser af energi! Deres pladesamling breder sig over et
væld af genrer og tidsperioder, og hitsene vil flyde hele eftermiddagen, så du ikke kan stå stille!

Når Det Flyvende Kuffertcirkus går på scenen i Kildeparken bliver det med jonglering, ethjulede cykler, magi, lassoer, linedans, ild og gøglerdiscipliner af alverdens slags - alt kan ske i det farverige og humoristiske show.

Det Flyvende Kuffertcirkus har igennem 15 år optrådt i en række forskellige sammenhænge - på festivaler, byfester, receptioner, jubilæer og hvor de ellers kan finde et publikum.

Der er fart på i showet, og publikum inddrages ofte, så ingen kan vide sig for sikre, når duoen skaber festlig stemning i Kildeparken.

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17