Om Karneval
   
Hvad er Karneval?
- Karnevalets rødder
Traditionerne
- Carrus Navalis
- Karnevalstema
- Battle of Carnival
- Karnevalsmasken
- Karnevalsplakaten
- Kong Karneval
- Børnekarneval
- Tiggertaffel
- Karnevalsparade
- Fest i Kildeparken
 Arkiv
- Reportager
- Børneplakater 2006
- Steelband 2004
- Regler for plakatkonkurrence

 

Du er her: Forside > Historie > Gamle Karnevalsprogrammer > Stjerneparade 2005

Stjerneparade 2005

Stjerneparade, lørdag 28. maj 2005 fra 10.45

"Gaden er scenen - du er gøgleren!".
Sådan lyder mottoet for Nordeuropas største karnevalsparade, og betydningen er simpel: Stjerneparaden i Aalborg er for alle. Du behøver hverken at være del af en gruppe eller kunne danse samba - og så er det i øvrigt ganske gratis at deltage.

Hvert år vælger op mod 25.000 udklædte deltagere at være med, og sammen får de den indre by til at syde og boble af ægte karnevalsstemning. Årets tema er som bekendt "Hyrdinden & skorstensfejeren - og andre eventyrligheder", men om du klæder dig ud som prinsesse, kejser, svinedreng eller noget helt fjerde er helt op til dig. Det er KUN fantasien, der sætter grænser for DIN udklædning!

Kom og vær med i Nordeuropas største karnevalsparade, og snyd ikke dig selv for den fantastiske oplevelse det er at fejre karneval i Aalborg!


Opvarmning - fra kl. 09.00

Traditionen tro indledes paraden fra fire forskellige steder i byen - Nørresundby Torv, Vejgaard Torv, Haraldslund og Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Fra kl. 09.00 står Karat kaffe klar med morgenkaffe og ansigtsmaling på alle opstartssteder. Kom i god tid og giv din udklædning det sidste pift.

Musik fra store lydbiler vil sørge for, at alle kommer i rette stemning inden afgang:

Nørresundby Torv - "Funky Dishwashers" kickstarter dagen med masser af hede karnevalsrytmer til de morgenfriske - både på torvet og undeparaden.

Haraldslund - "Diskotek Gaslight" varmer op med et mix af tidens største hits og fører an i paraden mod Honnørkajen.

Paradestart - kl. 10.45-11.00

Der er afgang fra de fire opstartssteder på følgende tidspunkter:

Nørresundby Torv - kl. 10.45
Vejgaard Torv - kl. 11.00
Haraldslund (P-pladsen) - kl. 10.45
Aalborg Kongres- og Kulturcenter - kl. 11.00

Fra alle opstartssteder går turen mod Honnørkajen.

 

Honnørkajen - fra kl. 11.15




De fire optog smelter sammen ved Honnørkajen, hvor kongeskibet lægger til kl. 11.15. Kong Kidde af Aalborg går i land og hilser på sine mange tusinde undersåtter, hvorefter han leder det store optog videre mod Kildeparken, hvor festen fortsætter frem til midnat.


Læs mere om programmet for Kildeparken her!

 

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17