|
Stjerneparade, lørdag
27. maj 2006 fra 10.45
Sædvanen tro indleder "Stjerneparaden" den store
karnevalsdag om lørdagen i uge 21.
Hvert år vælger op mod 25.000 udklædte deltagere at være
med, og sammen får de den indre by til at syde og boble af
ægte karnevalsstemning. Årets tema er
"Eksotisk, erotisk".
Men om du klæder dig ud som djævel, gudinde, transvestit eller
noget helt helt andet, det er helt op til dig. Kun fantasien
sætter grænserne for udklædning under årets tema.
Stjerneparaden er for alle - uden undtagelse!
Du behøver hverken at være del af en gruppe eller kunne
danse samba - og det er i øvrigt ganske gratis at
deltage. Så kom og vær med i Nordeuropas største
karnevalsparade, og snyd ikke dig selv for den fantastiske
oplevelse det er at fejre karneval i Aalborg!
|
|