Lørdag d. 17. maj
- Hvisken i Øret
- Plakatsignering
- Ungdomskarneval
- Musikkens Tråd
   
Søndag d. 18. maj
- Børnekarneval
- Dans i Søen
   
Mandag d. 19. maj
- DUS med Dans
- Snorene kappes
- Dans i Søen
 
Tirsdag d. 20. maj
- Snorene kappes
- Satirsdag
   
Onsdag d. 21. maj
- Snorene kappes
- Dans i Søen
   
Torsdag d. 22. maj
- Snorene kappes
- Go Global
   
Fredag d. 23. maj
- Battle
   
Lørdag d. 24. maj
- Stjerneparade
- Fest i Kildeparken
   
Tema 2008
- Magi i luften
- Karnevalsplakat
 

 

Du er her: Forside > Program > Dans i Søen

Dans i Søen

     Foto: Flemming Pedersen

Levende musik spiller op til dans
- søndag d. 18. maj, mandag d. 19. maj og onsdag d. 21. maj i søen i Kildeparken

Hvad er dans i søen? Egentlig er det meget ligetil. Det er dans i søen i Kildeparken. I anledning af karnevalsugen tømmes Kildeparken for vand og i bunden lægges et kæmpe dansegulv. Over søen knejser en hvid teltdug, der mest af alt leder tankerne mod Operaen i Sydney. I ly af teltet stilles borde og bænke, hvor man kan hvile fødderne mellem dansene eller sidde og se på, mens man nyder musikken. Langs søen er der boder med mulighed for at købe snacks og drikkevarer, og foran søen står scenen, hvorfra den levende musik spiller op til dans.
Rammerne er sat til 3 skønne danseaftener. Musikken og danseinstruktørerne venter kun på at sætte gang i fødderne, og der er indgået en fortrolig pagt med vejrguderne, som har lovet godt dansevejr.

Dans i søen er for alle, der har lyst til at danse - øvede, som nybegyndere, singler som par. Dans har ingen alder, så fat sko og højt humør og dans med. Det er ganske gratis.

Se beskrivelserne for de enkelte dage herunder.

 
 Dans i Søen - Latin & standard

Søndag d. 18. maj
Aftenen byder på levende musik fra The Company (tidligere Dansekompagniet) og rig mulighed for at lære at danse standard- og latindans for sjov.

Der er opvisning og instruktion af et af landets bedste latinpar - Mia Henneberg & Thomas Sørensen fra Aalborg Danse Center.

Tidspunkt:
kl. 20.00-22.00. Fri entré.
Arr. Karneval+ og Aalborg Danse Center.
 Dans i Søen - Hip hop, house & lyrisk funk

Mandag d. 19. maj
Groovee Entertainment spreder de nyeste rytmer og dansetrin med et hip hop, house og lyrisk funk show. Disse højprofessionelle dansere er bl.a kendt for at have danset for Paul McCartney, Burhan G, Anna David, Outlandish, Miss Teeq og Jamelia og været med i teaterproduktioner som Matador, Simpn, Puls, Den eneste ene og West Side Story.
Dance Action og Groovee Entertainment stiller instruktører til rådighed, så alle kan lære de nyeste trin og frækkeste moves.

Tidspunkt: kl. 19.00-21.00. Fri entré.
Arr. Karneval+, og Dance Action.
Dans i Søen - Magic Salsa Party
 
Onsdag d. 21. maj

Latin Salsa Club og Aalborg Salsa forening stiller instruktører og erfarne dansepartnere til rådighed, så alle kan lære salsaens forføriske trin. Aftenen byder på instruktion, salsa live show og masser af mulighed for at danse til cubanske rytmer - både for nybegyndere og de mere erfarne. Little Havana spiller live og spreder rytmer og stemning.

Tidspunkt: kl. 19.30-22.00. Fri entré.
Arr. Karneval+ Aalborg Salsa Forening og Latin Salsa Club.
 

 

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17