Program 2010
Årets program for karnevalsugen

Lørdag d. 29. maj
Karneval
- Parade
- Fest i Kildeparken

Fredag d. 28. maj
- Battle

Mandag d. 24. maj
- Børnekarneval

Lørdag d.27 marts
- Carrus Navalis 

Arkiv
- Gamle programmer

 
 
 

 

Du er her: Forside > Program > Battle of Carnival Bands

Battle of Carnival Bands

Fredag d. 28. maj 2010

Der er dømt fest og farver, når Karneval i Aalborg præsenterer et internationalt karnevalsshow i særklasse. Fra nær og fjern valfarter karnevalsgrupper til byen for at dyste i Battle of Carnival Bands. Vinderen høster titlen "Årets karnevalsgruppe", og præmien som består af 10.000 kr. samt en særligt håndskåret karnevalsmaske.

Grupperne konkurrerer om bedste paradeoptræden fra Østerågade/Ved Stranden, hvorefter konkurrencen fortsætter med et sceneshow i Kildeparken. Grupperne optræder én efter én, og den samlede oplevelse af musik, dans, rytme, koreografi og kostumer bliver bedømt af dommerne. De fem grupper med højeste samlede score går videre til lørdagens store finaleshow. Grupperne dyster endvidere om to specialpriser à hver 5.000 kr., nemlig Karnevalets specialpris, der tildeles særlig, ekstraordinær optræden og Publikums Specialpris, der udvælges via SMS.

Karnevalstraditioner fra hele verden
I 2010 besøges Karneval i Aalborg af en bred vifte af grupper, som tilsammen afspejler et mangfoldigt udvalg af karnevalstraditioner fra hele verden. Gruppernes opfindsomhed kommer til udtryk gennem gigantiske, farverige og spektakulære kostumer og optrædener.

Paradestart Østerågade/Ved Stranden: kl.18.00
Sceneshow i Kildeparken: kl. 19.00 - 23.00
Entré i Kildeparken fredag: 30 kr.
        
 

Karnevalsmasken
En del af præmien i Battle of Carnival Bands er en hånd-skåret træmaske fra kunstner-en Kirsten Gitz. Sidste års flotte maske ses her.

Karnevalsmasken 2009


Glæd dig til flotte karnevalsgrupper i 2010 - nedenfor ses grupperne fra 2009

 

A Bunda (Sverige)
Svensk-brasiliansk sambaskole i Göteborg. Navnet "a Bunda" er portugisisk og betyder "rumpen". Foreningen har 100 medlemmer og i karnevalssæsonen rejser de rundt til karnevaler nær og fjern og optræder med deres sambamusik og -dans.
Læs mere om A Bunda på deres hjemmeside:
www.abunda.nu
 

 

Chayé Yo (Frankrig)
Musik- og dansegruppe fra de fransk-vestindiske øer, dog har gruppen i dag base i Paris. Chayé Yo sætter gang i kludene med dans og musik inspireret af traditioner fra de fransk-vestindisdiske øer. De blå-gule dragter kommer ikke til at stå stille, når gruppen bevæger sig gennem Aalborg.
 

 

Dunkelfolket (Danmark)
Nordjysk maskegruppe. Dunkelfolket er en erfaren parade- og teatergruppe, som portrætterer forskellige sider af den menneskelige natur. Gruppen kontakter tilskuerne ansigt til ansigt i en gensidigt skabende proces, hvor der opstår magiske, chokerende, morsomme og vanvittige situationer. Dunkelfolket deltager i fredagens og lørdagens paradeoptræden fra Østerågade/Ved Stranden til Kildeparken, men deltager ikke i sceneshowet i Kildeparken.
Du kan læse mere om Dunkelfolket på gruppens hjemmeside:
www.dunkelfolket.dk

 
 

Grupo AWAYU (Bolivia/Tyskland)
Boliviansk dansegruppe med base i Hamburg i Tyskland. Grupo AWAYA optræder med karnevalsdanse, som kendes fra Bolivia og i særdeleshed fra den bolivianske by Oruro. Til Karneval i Aalborg optræder gruppen med dansen "tinku" - en livlig og energifuldt folkedans.
Læs mere om Grupo AWAYU på dennes hjemmeside:
www.awayumania.de.vu
 

 
 

CDC Inti (Sverige)
Inti er en svensk sport- og kulturforening med bolivianske rødder. Navnet "inti" kommer af inkaernes ord for sol. Solen var inkaernes gud. Foreningen arbejder med dans, kostumer og musik og optræder til forskellige karnevaler.
Læs mere om om Inti på deres hjemmeside:
www.fly.to/inti
 

 

Klub Karneval (Danmark)
Dette er Klub Karnevals andet år. Sidste år var Klub Karneval bier og blomster, men i år har Aalborg-gruppen kastet sig over de søde lækkerier. Gruppen har i år forvandlet et 8 m langt lad til et kæmpe kaffebord med lagkage og Madamblå kaffekande (der kan ses hvis folk vender sig og ser ned i bunden af Kildeparken). Rundt om danser poetiske kaffekopper og frække honningkagemænd. Gruppens drøm er at gøre karneval endnu mere spetakulært - og lokke endnu flere til at lege med store formater i vogne og kostumer. Klub Karneval deltager ikke i sceneshowet i Kildeparken.
 

 
 

Mahogany (Caribien/London)
Karnevalsgruppe fra London bestående af caribisk-inspirerede multikunstnere, som designer og fabrikerer storskala kostumer og flåder. Gruppen deltager med en række storslåede, umådeligt udtryksfulde kostumer og flåder. Medstifteren af Mahogany, Clary Salandy, har fungeret som mentor og lavet workshops for karnevalsgrupper, skoler, fritidsordninger m.m.
Du kan læse mere om Mahogany på gruppens hjemmeside:
www.mahoganycarnival.com

 
 

Poco Loco (Danmark)
Ålborgensisk sambaskole. Gruppen søger inspiration i sambaens hjemland, Brasilien, hvilket både ses i Poco Locos kunstneriske og musikalske udtryk og i deres farvevalg, som er identisk med farverne i det brasilianske flag. Poco Loco deltager i fredagens og lørdagens paradeoptræden fra Østerågade/Ved Stranden til Kildeparken, men deltager ikke i sceneshowet i Kildeparken.
wwww.pocoloco.dk

   
 

Segura! (Holland)
Sambagruppe fra Holland. Gruppens udklædning, primært lavet af læder med mange spændende detaljer, er både dramatisk og udtryksfuld. Gruppen læner sig op af traditionelt brasiliansk sambamusik og underbygger deres danseshow med diverse slagtøjsinstrumenter.
Læs mere om gruppen på hjemmesiden:
www.segura.nl

   
 

Stelzen-Art (Tyskland)
Tysk styltegruppe. Stelzen-Art optræder udklædt i fantastiske kostumer på høje stylter. Gruppen optræder som figurer fra fauna, flora og fantasiverdener.
Du kan læse mere om Stelzen-Art på hjemmesiden:
www.stelzen-art.eu

 
 

Steltenlopers (Belgien)
Belgisk styltegruppe fra byen Merchtem. I flotte gul-røde folkedragter optræder gruppen på 1-4 meter høje stylter. Et imponerende syn, når gruppen går gennem byen i mange forskellige højder. Styltefolkene ledsages af musikere samt "træsko-dansere".
Du kan læse mere om Stelzenlopers på deres hjemmeside:
www.steltenlopersmerchtem.be

 
 

The Grobnik Bell-Ringers (Kroatien)
Denne kroatiske gruppe bygger på de mange traditioner, som klokken hører til. Bl.a. bruges klokkerne til at jage det onde og mørke bort. I dag optræder "klokkeringerne" rundt omkring til karnevaler for at holde liv i traditionen, sprede liv og glæde og mindes deres hjemsted Grobnik. I deres optog vil der være spændende udklædninger i form af dyr, store klokker og meget andet.
Læs mere om gruppen på deres hjemmeside:
www.grobnicki-dondolasi.com

 
 

Vimoroz (Danmark)
Vimoroz er en vestafrikansk-inspireret tromme- og dansegruppe med tilholdssted i Aalborg. Inspirationen til de varme og vuggende rytmer og den energifyldte dans stammer hovedsageligt fra en række nære bekendtskaber mellem gruppens medlemmer og musikere i Ghana.
Du kan læse meget mere om Vimoroz på deres hjemmeside:
www.vimoroz.dk

   
   
   
 
 
Som et led i Battle 2008 indgår grupperne Etnick 07 fra Paris og Hackey Mare de Gras i projektet "Freedom" som er støtte at EUs Cultur 2007 pulje. Projektet er i samarbejde med karnevaler i London og Paris. Projektets mål er bl.a. at udvikle og videreformidle den karnevalskunst som skabes af kunstnere med afrikansk oprindelse.

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17