Program 2010
Årets program for karnevalsugen

Lørdag d. 29. maj
Karneval
- Parade
- Fest i Kildeparken

Fredag d. 28. maj
- Battle

Mandag d. 24. maj
- Børnekarneval

Lørdag d.27 marts
- Carrus Navalis 

Arkiv
- Gamle programmer

 
 
 

Du er her: Forside > Program > Børnekarneval

Børnekarneval


Mandag d. 24. maj 2010 

Mandag d. 24. maj indtager børnekarnevalet traditionen tro Aalborg midtby. Børnekarnevalet indledes med en karnevalsparade fra C. W. Obels Plads kl. 12, hvorfra udklædte børn og deres forældre bevæger sig gennem midtbyen til Kildeparken, som på denne særlige dag er forvandlet til et forunderligt univers fyldt med sang, musik og magi.

Kildeparken vil igen i år byde på både musik, dans og anden underholdning fra tre forskellige scener, ligesom de grønne områder som altid byder på et utal af sjove aktiviteter. Aalborg Garden laver sjove ansigstsmalinger, og der er en agilitybane, som børnene kan forlyste sig på. Sammen med Aalborg Søspejdere vil der være mulighed for at tage på løb rundt i parken og finde poster eller prøve at se gennem en vandkikkert. DJ's fra Fri-Stedet spiller i diskoteksteltet. Ligesom sidste år tørlægger vi Kildeparkens sø og forsyner den med en scene, hvor egnens musikskoler spiller i løbet af dagen.

Kl. 12: Karnevalsparade fra C.W. Obels Plads
Kl. 12.30-15: Børnekarneval i Kildeparken
Entré: 30 kr.
(børn under 3 år har gratis adgang)


  


Praktisk information
Udover fest, sang og musik byder Kildeparken også på forskellige forfriskninger. Derudover er det tilladt at medbringe egen madkurv - dog ikke drikkevarer. Dankortterminal forefindes i parken. Der tilbydes endvidere ansigtsmaling til alle interesserede.
Hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af alle de mange sjove begivenheder rundt om i parken, kan man finde information om dagen på infosøjlerne samt hos den centrale Information i parken.
Find paraderuten under hovedmenuen "Praktisk".

 

 
Glæd jer til et fedt og sjovt sceneprogram for 2010 - find inspiration i 2009-programmet nedenfor

 

 Store Scene - 2009

12.30 Det flyvende Kuffertcirkus
12.40 Dance Action (Prinsesen på ærten)
13.00 Det flyvende Kurffertcirkus
13.15 Elisabeth
13.50 Move
14.05 Det flyvende Kuffertcirkus
14.20 MGP 2008


Det Flyvende Kuffertcirkus

Hvem ved, hvad de skøre gøglere fra "Det Flyvende Kuffertcirkus" finder på, når de skal være konferenciers til børnekarnevalet?

Glæd dig til gøgl og skøre cirkusnumre når Søren og Jørgen fører dig gennem programmet på Store Scene. Det bliver helt sikkert en forestilling med fart på. I nogle af numrene inddrages publikum måske, så ingen kan vide sig sikre… 

 


Dance Action - Prinsessen på ærten

Elisabeth

Elisabeth kommer og synger mange af hendes dejlige sange. Du kan nok huske hende fra Hej Frede, Åh Abe, Tangokat og Halfdans ABS.
Ud over at synge meget har Elisabeth også skrevet bøger, f.eks. Isdronningen og Heide.

Glæd dig til Elisabeths eventyrlige sang til Børnekarneval!


Move

Elever fra dansestudiet "Move" underholder med forskellig slags dans.


MGP 2008

Der varmes op til MGP i år med et gensyn med 4 af stjernerne fra MGP 2008. Vinderne The Johanssons synger og rapper i "En for alle, alle for en", som de også gjorde rent bord med i MGP, hvor de fik topscore. En flot andenplads scorede Sandra Monique, og hun kommer selvfølgelig også og giver et nummer med sangen "Hola chica". Gruppen Zigi, som kom ind på tredjepladsen med sangen "Hey hey" synger og danser. Sidst, men ikke mindst, kommer bandet Årgang 93, som selv både spiller og synger i deres sang "Det bedste for mig", som de fik en flot femteplads med. 

 Lille Scene - 2009

12.45 De fire kegler
13.00 Move
13.30 Aalborg friskole


De fire kegler


De 4 kegler er Simone, Nanna, Sofie og Kia. Gruppens navn er inspireret af Sys Bjerre og hendes sang "Kegle", som pigerne gerne synger. Pigerne har optrådt til "Årets barnestjerner" i Brønderslev, hvor de fik en flot 4. plads, til fastelavnsfest, på aktivitetscenter m.m. og glæder sig meget til også at synge til Børnekarneval. 


Move



Elever fra dansestudiet "Move" underholder med forskellig slags dans.


Aalborg Friskole



Aalborg Friskole underholder med dans og musik.

 Spilopscenen - 2009

13.00-15 Cirkus Mongo

Cirkus Mongo
- det ganske umulige, ualmindelige, allermindste lille cirkus
Du vil opleve Trifolikoms tryllefærdigheder henvende sig til elendige alvorlige og alvorligt enfoldige. Multitaskeren vil fjernstyre publikum og forvirre frivillige assistenter med snore og sakse. Akkompagneret af kapelmesterens forførende undertoner vil Frk. Koefoed indtage scenen med sang, stokkeakrobatik, smidighedsdressur og en sjældent set mavedans. Men de skarpsindige vil hurtigt opdage, at der bag dette artistiske ydre gemmer sig et uroligt sjæleliv med kærlighedstraumer, angst og livsløgne – og en længsel efter accept af kroppens besynderlige udposninger. Skulle Rocker Kurt dukke op, vil han feje alle følelser af scenen med sin jordnære gang og hang til sydfynske frugter. Mere siger vi ikke, men meget andet kan ske.

 

KARNEVAL I AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG 
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR 74 42 85 17