|
|
Du er her:
Forside > Inspiration
> Tema 2008 |
Tema 2008
- "Magi i luften" |
|
Dette års
karnevalstema er ”Magi i luften”, et tema som rummer en lang række
associationer. Magi indeholder fortryllende, overraskende og
ubeskrivelig elementer – og også eventyr og mysticisme knytter sig til
begrebet magi.
Karnevalet, proklamationen af forår, er en magisk tid udenfor tiden,
hvor alt er omvendt, bagvendt. En tid, hvor modsætninger forenes, hvor
orden er uorden, hvor blasfemi er hellig og hvor tabuer er sat ud af
kraft. Karneval er et vanvittigt øjeblik, hvor anarki, skandale og
erotisk frihed hersker – det er en tid hvor der er ”magi i luften”.
Dette års karnevalstema indeholder således essensen af karnevalet:
fantasi, ekstremer, kult, grænseløshed, mystisk, energi og erotik.
Vi udfordrer dig til at overskride hverdagens velkendte grænser og
rytmer og træde ind i en verden fyldt af farver, imponerende kostumer,
fantasi og kreativitet. Bliv inspireret af dette års tema lav dit eget
fantastiske kostume! Vi glæder os til at se din fabelagtige udklædning
og til at opleve din magi...
|
|
|
 |
Fiktion & Virkelighed
I filmens og fiktionens verden spiller magi en vigtig rolle.
Film spiller på illusioner, mystik og fantasi og inviterer
på den måde én ind i et nyt og ukendt - og magisk - univers.
Magiske univers kender vi fra Ringens Herre- triologien,
ligesom Hogwarts, hvor det meste af historien om Harry
Potter foregår, også er gennemsyret af magi – både hvid og
sort… Fiktive personer med magiske kræfter er ikke et
sjældent fænomen - du kender vel også personligheder som
Hexia De Trix og Buffy the Vampire Slayer?
Så, hvilken magisk person er din favorit?
|
 |
|
|
 |
1001 nats eventyr…
Et univers, hvor magien ofte spiller en afgørende rolle, er
i eventyrerne som findes i 1001 nats eventyr. Langt de fleste
kender eventyrerne om ”Aladdin” og ”Ali Baba og de fyrretyve
røvere” og har levende forestillinger om, hvordan det må
være at sidde på et flyvende tæppe og se hustage og
markedspladser suse forbi… Og hvem har ikke drømt om at
finde at finde ånden i flasken, som tilbyder at opfylde dine
3 største ønsker?
Find inspiration i 1001 nats eventyrs magiske univers, hvor
Orientens magi og tryllerier tryllebinder én på godt og
ondt…
|
 |
|
|
 |
Legendariske vingesus
Mange legender bygger på magisk indflydelse. Én af de mest
kendte er legenden om Kong Arthur, som var en britisk
heltekonge, som ifølge legenderne samlede briterne til kamp
mod
anglere og saxere i det 6. århundrede e. Kr. I sagnkredsen
omkring kong Arthur findes bl.a. troldmanden Merlin, sværdet
Excalibur, heksen Morgan le Fay samt ridderordenen ”Ridderne
om det runde bord”, som samles på kongeslottet Camelot og som
består af bl.a. Tristan, Parsival, Lancelot og Gawain.
Ifølge legenden møder Kong Arthur sit endeligt i en kamp mod
sin uægte søn, Mordred, og sejles derefter til det magiske
land Avalon.
Legenden om Kong Arthur er bare én blandt mange legender,
som er fyldt til bristepunktet med magisk indflydelse – også
fra den nordiske mytologi kender vi talrige legender, hvor
magi spiller en afgørende rolle i historiens udfald.
Bliv inspireret af historien og find din indre valkyrie
eller troldmand frem!
|
 |
|
|
 |
Magisk musik
Magi i luften
Det var dig
Der bare forlod mig midt i festen
Gik din vej og tænkte, at jeg ku ordne resten
Lad mig nu forklare dig, før vi render hver sin vej
det der sker i mig
Du ta’r fejl
Du er jo jaloux jeg kender resten
Du ta’r fejl, der skete jo ingenting ved festen
Lad mig nu forklare dig, før vi render hver sin vej
Det der sker i mig
Jeg tror der er magi i luften
Er det fordi, at du er her
Jeg tror, jeg blæser på fornuften
Er det fordi, at du er her
Det var dig
Der sendte mig ud i galaksen
Det var dig, der ligesom forstod, at holde takten
Kan du huske sidste nat, hvor du holdt så fast min skat
gjorde mig besat
Jeg tror der er magi i luften
Er det fordi, at du er her
Jeg tror jeg blæser på fornuften
Kan du forstå mig når jeg si’r
Jeg tror der er magi i luften
- Halberg-Larsen
Masser af sange, handler om magi i én eller anden forstand.
Så find inspiration i 1980’ernes pop, i 70’ernes
flower-power eller i et helt andet hjørne af musikkens
univers…
|
 |
|
|
KARNEVAL I
AALBORG - HASSERISGADE 10 - DK-9000 AALBORG
TLF: (+45) 98 13 72 11 - E-MAIL
CVR-NR
74 42 85 17
|
|